Så gik den sommer næsten......hvor står jeg nu? Føler det er i intetheden,selvom der også sker gode  ting og sager omkring mig. Jeg syntes jeg følger med og gør mit bedste for at være possitiv. Men alligevel er jeg trist og ked af det,det meste af tiden,hader det,hader det hader det.!
En god ven sagde til mig ,at jeg havde ondt af mig selv og kørte i samme rille hele tiden,jeg vil nu ikke give ham helt ret,i løbet af dette år har jeg gjort mange nye tiltag og været opmærksom på, når det var rigtig skidt, sørget for at kontakte nogen ,  eller gøre noget ved det
.
I November 2010 sendte min læge mig til psykiater,da jeg havde været i en depression i meget lang tid.Og der har jeg været til samtaler lige siden.Jeg har det sådan, når jeg har en depression, ved  det faktisk ikke selv,det er som om jeg lige er kommet fra en anden planet ,og det er altså bare sådan livet er her !
 Jeg har brain storm hele tiden,har aldrig ro i mit indre,så jeg kan aldrig nå at sortere i mine tanker og indput,jeg bliver bare mere og mere fyldt op.
Min ven siger det er medicinen,den gør skade på mig,jeg blev ked af det og ville i første omgang vise klør,men så tog jeg den til mig,og tænkte ja det er den lort  medicin.For jeg græder og farer sammen og føler mistro til mennesker hele tiden.
Jeg analysere hvad deres motiver er ,for at tale og være sammen med mig.
Jeg kan ikke slappe af og "smalltalke" føler jeg skal forklare mig hele tiden.Psyk siger jeg handler ud fra, hvad jeg tror andre forventer af mig?

Jeg får at vide jeg skal til at være  egoistisk og tage mig af mig selv,samtiddigt får jeg at vide jeg har ondt af mig selv?
Hvor og hvad  er forskellen?
 Nu tager jeg mig selv i at spekulere i det hele tiden .

Har ikke lyst til at være sammen med nogen,vil bare have stilhed omkrig mig og få ryddet op i alt det der allerede har hop-et sig op inde i mig.Kan ikke klare flere indput,ville ønske jeg var taget på det kursus jeg så den anden dag i tv,hvor man i næsten en uge sagde ingenting ,men bare sad og mediterede og derved fik ro i sit indre.Jeg har så ondt oven i hovedet lige der ved det bløde punkt,psykiater siger det er fordi jeg lukker for meget ind?
Jeg har det som om mit hovede snart eksplodere af alt det info.Har migræne mindst 2 gange om ugen nu,seneskedehinde betændelse i begge håndled,det gør rigtig ondt men jeg ignorere det ,
for jeg VIL LEVE,men hvordan?

Fik sammen brud efter jul,var på kursus blev sygemeldt og raskmeldte mig selv efter et par måneder,blev spurgt hvorfor jeg rask meldte mig, og om jeg nu var klar til et fleksjob.Først sagde jeg JA ,få mig nu bare igang med noget,men så brød jeg sammen og erkendte at jeg kunne bare ikke .
Havde så ondt i de forbandede håndled,men endnu værre i min psyke. En rigtig sød konsulent sagde til mig: Du er ikke gearet til et fleksjob,du har rask meldt dig,fordi du savner et netværk.........Hun ramte plet.Det hele drejede sig om at jeg bare vil have en afklaring på min arbejdsevne,ses og høres.Derved stoppe med at tænke på det.
Hun syntes det var omsonst at jeg skulle prøves af en gang til,og når jeg havde dårlige håndled
(I et halvt år har jeg haft ondt i alle mine led )
Så hun skrev det til job center.For vi blev enig om at jeg skulle gå efter en førtids pension,det andet her,kørte mig bare mere og mere ned ,men stadigvæk så har jeg meget svært ved at sluge den,og erkende jeg ikke kan bruges på arbejdsmarkedet mere.

Det endte med at der kræves en ny arbejdsprøvning,og jeg sagde at nu ville jeg have det overstået,så jeg kunne få et svar på,hvor jeg stod.Jeg gik i gang på cbr hvor vi lavede hoptimister.
Den første dag brød jeg sammen,jeg kunne ikke en gang sætte filt på hoptimisters fødder,sådan en simpelt ting,det var for meget for mig.
Heldigvis var det en rigtig sød og omsorgsfuld leder ,hun var der med det samme når jeg havde det dårligt,gav mig håb og en følelse af samhørighed med andre mennesker,det var jeg meget taknemlig for.Men det gik ned af bakke ,jeg var så dårlig de 6 uger jeg blev prøvet af,og var tit nød til at blive hjemme med migræne og smerter i led.

Så blev der ferie.

Fik lige 3 dage med en rigtig god veninde hvor jeg var midt i larm ,råb skøre,sjove og til tider fulde mennesker og højt musik,men jeg havde det rigtig godt,og var med hele vejen.

De 3 dage lever jeg på endnu,for der fik jeg en følelse af den
" GAMLE LONE"
men lige siden er det gået galt igen ,selvom jeg prøver at gemme det udenpå.Men indeni er jeg håbløs træt af det hele og har mange tanker om bare at forsvinde,heldigvis jeg har mine børn,de er med til at jeg aldrig ville gøre alvor af min tankegang.Men jeg drømmer meget om at jeg gør alvor af det.For lige nu kan jeg bare ikke mere.

For at få alt på afstand,fik jeg hjælp af min svoger og han væltede en væg,høvlede noget gulv og nu tapetsere jeg.Har før, når jeg har det skidt, fået mig sparket i gang med noget hårdt arbejde, for at glemme og få fokus væk fra mig selv.
,Sidste gang brækkede jeg nogle tæer men blev ved alligevel,denne gang er det mine håndled,men jeg bliver ved.Tror et eller andet sted at smerte fysisk er bedst for mig når jeg skal holde det psykiske på afstand,det er vel en form for flugt.Men jeg får jo noget godt ud af de
t til sidst,
får lavet noget ved mit hus ;0)
Lige nu ligner mit hus en syg samlers hjem,kasser overalt og rod ,rod rodbliver nød til at have mange pauser og så er det jo tingene hoper sig op....,kan ikke spørge andre om hjælp,da jeg ikke kan klare at være sammen med nogen,da jeg har svært ved at tale sammen hængende,og så bliver jeg så bange, for de syntes jeg er sær. Så heller være alene. Men føj hvor livet dræner mig. Håber en forbedring snarest,orker ikke denne her tilstand.

Men vil igen ,igen være optimist og sige ,jeg har nogle gode ting forude som jeg skal hen til,mine skønne børn,dejlige dyr og gode venner som jeg sætter stor pris på.
 Jeg er sikker på det hele bliver godt.

:0)

Min skønne veninde Betina som jeg er meget taknemlig for at kende ;0)