Jeg lever.

Jeg sidder her en lørdag morgen og ser tilbage på de sidste måneder fra jeg skrev sidst.meget er forandret til det bedre,og selvom der har været nedturer,så har det mest været positivt.

Jeg har formået at lytte mere til mit indre og gøre ting jeg har lyst til og være som jeg har lyst til og ikke som alle andre forventer. Og det går nu meget godt,føler jeg er ved at være den samme "gamle" Lone der fandtes engang,blot mere  moden og erfaringsmæssigt mere beriget.

Havde 2 uger på Sindsro som gav mig så meget at jeg begyndte at arbejde mere på den mentale tilstand. Lærte mig selv, at nu skulle JEG bestemme over sindet.
Jeg ville ikke blive
i den zombi lignende komfort zone.Jeg ville leve.,.......

Jeg begyndte at meditere som gav mig roen,stadigvæk er det en kæmpe opgave for mig ikke at hidse mig op og ende i det røde felt,men der går heldigvis længere og længere tid imellem det sker.

Julen var anderledes men ganske sjov ,jeg og Betina min gode veninde besluttede os for at holde jul sammen og dele en økologisk and,vi havde det hyle morsomt og grinede rigtig meget den aften,det var en god juleaften.

Nytåret foretrak jeg hjemme og var barnepige for hunde,
så den aften var stille og roligt.

Dog skal lige tilføjes at jeg på nettet blev involveret i en meget sensitiv piges trussel om selvmord.Jeg gik ind på  livsnettet omkring ved 1.00 tiden,kunne ikke forstå der stod eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee hele tiden,kunne ikke komme ind og skrive uden der blev gentaget det samme.Ind imellem kom der så tekster med forklaringer fra de forskellige,de nævnte at der sad en og saboterede linjen,lige pludselig skrev hun tilbage med alverdens grimme ord,jeg ikke behøver at udtale her.Jeg blev ved med at skrive STOP nu lad os tale sammen og ignorere de andre.......Efter lang tid med de samme sætninger hvor jeg blev ved med at gentage jeg ville lytte,kom så en lang ulykkelig forklaring.Hun var helt fra den og snakkede om selvmord,jeg og et par andre stykker blev og skrev med hende nogle timer og til sidst faldt hun til ro.
det var en uhyggelig oplevelse,men hold da op det også giver stof til eftertanke. Så mange mennesker der kansidde der ude og føle sig så alene og som er magtesløse overfor deres eget sind. Hvor ville jeg ønske jeg var arving af Hr Mærsk Mc-Kinney Møller   og kunne give alle sensitiv psykiske belastede dansker et ophold på Sindsro.

Det er så vigtigt for os mennesker at vi bliver lyttet til,at vi får en krammer eller blot et klap på skulderen,så kan vi føle vi er i live og en anderkendelse af os som menneske.

Jeg havde fået noget erstatning,og på begyndte en renovering af huset der hvor jeg et års tid før gav op. Så Januar ,februar og marts gik med det.

Det bedste skete i Marts.jeg var til samtale ved min Psykiater som konkluderede (efter mit ønske) ,at jeg kunne stoppe med mit medicin,dog skulle der er nedtrapning til.Han mente jeg var udenfor risiko for at få tilbagefald til mine dybe depressioner og selvmordstanker.
Det havde hjulpet mig rigtig meget at få ro på,først og fremmest da jeg havde fået min førtidspension  i September 2011 og så roen der var kommet med hensyn til børnene.Jeg har en fast familie rådgiver der kommer hver uge. Og det hjælper mig rigtig meget, når der er noget der går i hård knuder oppe i mit hove de.samt at jeg ugentlig får behandling med Kranio Sakral Terapi? .

Så jeg kunne flyve da jeg gik fra Psykiateren,så glad var jeg.-Nu er der også en chance for at kunne give slip på alle de kilo jeg havde holdt fast på igennem årene.....35 kg er det blevet til.Men det store plus er det at få lov til at mærke sig selv igen og leve.Måske kan det med tiden ende med jeg kunne finde mig en sød kæreste og være i et forhold ,for det har jeg heller ikke kunne finde ud af de sidste 5 år.

Fortsættelse følger............

Her danser jeg om juletræet (Vi havde et lille bitte kramik juletræ) JULETRÆ skulle dertil,ellers var det ikke rigtig jul ;0)