Næste påkørsel som printede sig ind i underbevidstheden.

ADVARSEL
Bestemt ikke for sart sjæle!

Jeg skulle overtage et tog,men først i vejle,så jeg sad i bagerste førerum og snakkede med en anden kollega,der også var med. pludselig bremser toget op,jeg tænker...shiit nu har han kørt forbi stop,jeg kikke ud af vinduet foran ,toget køre langsomt nu,og så dukker der lige pludselig en ung mand op,lige foran mig,det halve af hovedet er kørt af og hjernen kan ses,jeg falder tilbage i førerstolen og tager et par dybe indåndinger, og så tænker jeg på min kollega som er i den anden ende, og som havde kørt toget ,jeg løber igennem toget ned til ham,den anden kollega kommer også og togføre,vi skal bare sidde der og vente,til hjælpen kommer.

Vi sidder og læser vittigheder op fra vores mobiler og jeg kan mærke jeg fniser som en anden skole pige(har senere fået at vide,det er adrenalin der pumper igennem kroppen og får dig til at virke lidt hysterisk)


Da jeg har set den påkørte,må jeg heller ikke køre tog mere den dag( alm. sikkerhedsregler) så jeg skal tage med politiet tilbage til den nærmest station og vente på min tillidsmand henter mig. Jeg

går under viadukten med de to betjente og laver lidt sjov,fordi den ene betjent bære min taske,pludselig stopper de op,den ene tager en walkie-talkie og beder mandskabet om at komme ned og gøre rent hvor vi går ,jeg kigger ned og ser der ligger kød trævler,og noget jeg lægger meget mærke til, er en skurebørste fyldt med kødtrævler( min psykolog bad mig om at fortælle denne hændelse igen og igen til det til sidst hang mig ud af halsen,hun sagde at på denne måde ,ville jeg være bedre til at takle filmen,når den kørte inde i mit hoved,der for kan jeg huske alt fra den dag!)


Da vi skal op af bakken holder jeg mig bag ved de to politifolk,da de samtidigt er på vej op med den påkørte,jeg er bange for de skal snuble,da det er en stejl skrænt,og jeg vil ikke se den unge mand igen.

Heldigvis har jeg min gode kollega og veninde,hende tager jeg hjem til,en anden kvindelig kollega kommer også,vi sidder og snakker,og jeg syntes jeg har det ok.Min familie er på sommerferie, og jeg skal derned næste dag,og mener da også at det kan jeg sagtens.

Om aften ser jeg i nyheder at de nævner den unge mand,og at de ikke vil oplyse hans navn,da familie ikke var underettet og de ikke vidste om det var en ulykke ,selvmord eller mord.

Ved at jeg sidder og lytter til alt dette,gør bare
at jeg tænker endnu mere på hele situationen og begynder at forestille mig hvem han var og hvorfor han lå der,husker den dag i dag at han havde gul T-shirt og cowboy bukser på.........ved i dag at jeg skulle aldrig have tændt det fjernsyn,det gjorde alt værre.

Jeg var hjemme i 3 uger efter den dag,jeg havde det så dårligt,alle hændelser jeg havde været ude for,i de forgangne år, kom op til overfladen,jeg gik til psykolog og til sidst fik vi da lagt låg på.. Hun har kendt mig igennem nogle år nu,da jeg har haft flere hændelser.

jeg har gået fast ved den samme psykolog,hun er bekymret ,hun siger jeg
hænger fast i mit job med næb og klør. Og hun har jo ret,for jeg er glad for mit job,føler jeg er noget,og gør noget. Tænker ikke over at jeg temlig tit har hovedpine.jobbet er faktisk helt befriende at møde op til. Og jeg nyder at være sammen med ”gutterne”

En dag jeg skulle på job,kunne jeg lige pludselig ikke trække vejret,mit hjerte hamrede afsted,jeg var meget bange,men jeg tog afsted. Da jeg nåede frem, var jeg meget dårlig,jeg gik ind til vores mødekontrol,og nåede ikke at sige ret meget,for jeg faldt bare sammen på en stol.

Jeg kom på hospital,hvor de kunne konstatere en meget høj puls og for højt blodtryk,jeg var bange,meget - tænkte om mit hjerte var ved at slå fra???Jeg var der et døgn,fik scannet mit hjerte og kørt hjerte diagram,alt var som det skulle være fysisk,jeg fik at vide det var stress,og jeg skulle geare ned.
Igen prøvede min krop at advare mig,men jeg hørte ikke efter.