Gravid igen.

 

jeg har flere tæt på,påkørsler - chok effekter, følelser af afmagt når man vil igennem noget til ledelsen, mareridt,vågner om natten,farer let op.er ,mistroisk på alle omkring mig.men jeg slår det hen.

Efter 3 måneder har jeg en morgen det så dårligt at jeg kaster op, jeg ringer og melder mig syg og tager til lægen .JEG ER GRAVID, jeg er i chok,hvornår er det sket(jeg ved nu at klappen gik ned dengang og jeg bare gik rundt som en robot og gjorde de ting jeg skulle,vi var jo også flyttet i hus,så der var nok at tage sig til)

Det bliver meget svært at tage det valg,havde i forvejen en lille søn på kun et år ,plus de andre to på 5 og 8.Jeg er så langt henne ,så vi skal beslutte os inden få dage.jeg ringer mandag morgen til min læge og siger jeg vil have en abort og bryder så sammen,han syntes vi lige skal snakke det igennem igen med min mand, og heldigvis vælger vi barnet,det er jeg selvfølgelig oven ud lykkelig for i dag.


Men hvor er det pinligt at gå ned til sin gruppeleder og sige:øh...jeg er altså gravid igen,var lige kommen tilbage 7 måneder forinden,han ved heller ikke hvad han skal sige,ævler noget om, at det jo ikke er uetisk forkert at få det fjernet,,...hvis jeg da ikke vil have det? ….......min læge har senere forklaret mig ,at jeg var påvirket efter den ulykke og bare levede efter rutiner.Men jeg må jo have ligget for meget i arm ;0), det kommer jo ikke af sig selv, eller hellig ånden.

Jeg kom ret hurtig hjem på sygemelding,folk troede selvfølgelig jeg var fuldstændig rablende gal,da jeg jo havde haft så mange kvaler med sidste graviditet.

Under graviditeten,var jeg ikke glad,blev mere og mere indesluttet og kunne mærke det lige som om jeg stod ved siden af alt hvad manden og børnene foretog sig,det var lige som om man bare var der ,men ikke alligevel?

Jeg havde flere og flere mareridt om at miste mit barn,om at børnene kom til skade,kunne ikke klare at læse og høre om alverdens ulykker.
Jeg havde om dagen nok at tage mig til,der var en lille purk på 1 år og de to andre på 5 og 8

Vi fik vores dejlige søn, og denne graviditet var heldigvis gået godt. Han var et dejligt nemt barn,så det nød vi,nu var det så jeg skulle til at nyde min gode mand,vores 4 skønne børn og det dejlige hus vi havde fået,men jeg var meget lidt glad,var helt gået ind i mig selv, og kunne ikke finde ud af HVORFOR? kunne mærke at vores forhold gik meget dårligt,jeg havde enorm meget dårlig samvittighed over det,da jeg følte det var min skyld,jeg havde jo spurgt ham om vi ikke skulle forsøge igen i sin tid,og nu havde vi altså fået 2 børn mere.
 jeg var super glad,da jeg kom på job igen.( jeg havde i flere omgange været ved psykolog,hvor hun advarede mig,for hun kunne mærke på mig at jeg var ved at forandre mig.....)jeg flygtede på jobbet,tog overarbejde og var på hele tiden.Jeg fik det bedre......troede jeg......!