Påkørelsen

 

Det var sidst i juni måned,jeg skulle køre lyntog til KBH,vi havde fået nøglen til huset,så jeg aftalte med min mand, vi kørte lidt ting derud i huset når jeg kom hjem.

Jeg mødte ind ved 4 tiden om morgen og havde fri til middag.

Men sådan kom det ikke til at gå.....


 

jeg kommer kørende ved Tommerup,ser i det fjerne at der bliver arbejdet ved skinnerne,gør som vi skal efter forskrifterne,fløjter og ser de giver en arm,alt er ok – men lige pludselig vælter en mand ud foran mig i mørkt tøj,jeg høre lyden ,jeg tænker,var det vagten?,hvorfor har han ikke orange vest på,?efter forskrifterne???alt går jo lynhurtigt,jeg rykker i begge mine bremser og ser bare hvordan jeg kommer tætter og tætter på bane folkene der arbejder ved sporet,hopper på pedalen i gulvet så der kommer fløjten ud til dem,og så holder toget stille.

Jeg ryster,men tager tlf. ringer til fjernstyre centralen,vi har haft en påkørsel,kalder ud i toget ,at tog føre bedes komme til lokofører,han går ud for at kigge efter den påkørte, stewardessen komme ind i mit førerrum ,og siger hun har en ny pige med på indkørsel,som er brudt helt sammen over det ,at vi har kørt et menneske over. Der er også passagerer der græder.Stewardessen Spørger om jeg har nogle cigaretter,jeg går med hende ned til pigen,beroliger hende,går rundt til passagerer og siger de skal tage det helt roligt .Et par er på vej på bryllupsferie og konen er helt ude af den,jeg siger til hende,at nu hvor der er sket sådan noget frygteligt noget i starten af deres ferie,så bliver resten af ferien garanteret rigtig dejlig og fyldt med gode oplevelser,det beroliger hende og hun spørge om hvordan jeg kan tage det så roligt,når jeg lige havde været ude for sådan en grim oplevelse,og jeg siger: Det er vi jo uddannet til, at kan takle.sådanne ting.....hmm....ja jeg vidste jo ikke bedre?

Efter et stykke tid kommer der hjælp, også til mig ,en lokoinstruktør fra Korsør,der skal følge mig tilbage til Århus. Inden han kommer ,er der en fra militæret(en passager) , der tilbyder at sidde ved mig,han fortæller han er militær læge og vant til at tage sig af soldater der har været ude for grimme oplevelser,han var selv på vej til Bosnien ,jeg føler en tryghed i ham,og det at der er en der tager sig af mig. Han følger med mig ned i den anden ende af toget.

Og da toget bliver rykket tilbage,kommer vi helt hen til ulykkes stedet,militær lægen siger til mig,at efter hans egne erfaringer ,er det godt at se det billede, af det der er derude foran mig,( han siger at ellers kan man inde i hovedet, få en film til at køre uafbrudt med forskellige billeder af,hvordan sådan noget ser ud)han siger det ser fredeligt ud,det er ikke galt,der er ikke meget blod,den påkørte  er delt op i flere dele, ligesom på en slagter hylde,det er nok for mig at høre,...jeg vil nu ikke se det.


Senere da vi går forbi,kigger jeg et sekund,falck redder er ved at samle stykker op i et zink kar.jeg høre de siger,at hovedet mangler.

Jeg har det ok,er bare træt og vil bare hjem,jeg er faktisk mere træt af ,at jeg nu skal igennem den procedure med at skrive og fortælle,når jeg kom tilbage til Århus, jeg havde ikke tid,jeg skulle jo hjem og flytte og pakke kasser..

eg må ikke køre næste dag,en psykolog ringer,han kan høre på mig,at jeg har det ok,han siger jeg bare skal ringe, hvis det er jeg får flashbacks eller lign. jeg må heller ikke være alene ,men min mand skal på natarbejde, og jeg siger til ham,han bare skal tage af sted,jeg er ok....så det er jeg.!
 jeg har det bare lidt mærkeligt og har ondt i maven.....


2 dage efter køre jeg tog igen........