barn nr 3 /tab af kollegaer

 

Vi fik  en søn mere,han var et smukt stort barn,vejede 10 pund og var 60 cm,han var født med "madpakke" havde en tyk fold i nakken.
Vi elskede alle, vores "lille mand "og jeg var glad for at komme hjem og gå,havde desværre  haft en del skavanker under denne graviditet,(så jeg havde gået sygemeldt længe) ,var indlagt den sidste tid og hoppede rundt på krykker ,da jeg havde bækkenet løsning.
 og oveni fik vores "llle mand" kolik,han skreg og skreg fra kl.16 -24, begyndte som om han var instillet til det præcis på klokkeslet og stoppede brat kl 24.Det var en sej omgang,men vi var sgu seje alle 4,når nogen spurget storesøster på 4 og storbror på 7 om det ikk var træl,sagde de altid: Det kan han da ikke gøre for,det er da mest synd for ham.
Det var et hårdt program,men bare det at jeg ikke skulle på job,det var bare så dejligt, og selvom det gjorde ondt,så nød jeg de måneder jeg var hjemme ,desværre stoppede barsel som den lille blev "sød"jeg var meget ked af at skulle forlade ham, og de andre to,for det var jo nu, vi alle 4 skulle nyde  ham.
Men jobbet skulle passes,dengang fik man jo kun ½ år(jeg er så glad for den er sat op til 1 år nu :0) ...)

Mens jeg var hjemme,skete der en del ulykker ved DSB, jeg mistede 2 af mine kollegaer,den ene havde jeg gået på skole med,så det var hårdt,også det ikke at være der og snakke med kollegaerne om det der var sket,jeg ville jo heller ikke virke anmassende ,jeg var jo på orlov!
Så jeg kontaktede ikke nogen, og snakkede ikke med nogen om det,læste kun om det i blade og så det i nyhederne,det var det.!
Det gik mig noget på,det at være i uvished om,hvordan det kunne gå så galt,at de kørte sammen ude på strækningen, det kørte rundt i mit hovede , men ingen kunne jo med sikkerhed sige noget,før der var lavet rapport.Jeg græd helt vildt da jeg læste at den ene´s kone ventede deres barn nr 5,han nåede aldrig selv at få det at vide,det var bare så trist.

Jeg kom tilbage,alt var godt igen,3 børn og skulle til at flytte i hus,dejligt at være tilbage ved "gutterne". Det var nu blevet 1999.Året hvor den første grimme oplevelse skulle printe sig fast i mig.....