begyndelsen 1991

Forord : 
Jeg har valgt at skrive om,hvordan jeg fik PTSD (Posttraumatisk stressreaktion),jeg ønsker med dette, både for min egen skyld,at mine medmennesker måske bedre forstår mig, og et håb om, at det måske kan hjælpe andre i at undgå, at komme i  en lignende situation.

Selvom jeg nu bagefter ved,det er svært at vide, hvornår man skulle være stoppet,på hvilket tidspunkt, og hvad var de reelle tegn på, at nu gjorde det noget ved min psyke,som vil ændre min personlighed og virke for resten af mit liv!
Så er det svært at sige fra!!!!
Jeg er desværre også så uheldig, at jeg gik over i en kronisk tilstand,som aldrig kan helbredes,kun holdes nede med det rette medicin og de rette værktøjer.
Desværre er det også sådan, at der stadigvæk forskes meget i det,og man ikke er helt sikker på hvad der sker inde i hjernen(jeg vil ikke gå ind på en masse lægelige udsagn,hvis du er interesseret i at høre mere om "handikappet" vil jeg anbefale du kigger ind på siden "PTSDforeningen i Danmark",der har Nogle mennseker ,både de ramte,pårørende og de professionelle beskrevet det meget bedre end jeg kan)
Jeg vil også advare om,at det ikke er for sarte sjæle ,jeg prøver at lade være med at gå for meget i detaljer,men der kan forekomme noget ,der bestemt ikke er for "BØRN"

Begyndelsen 1991

Hørte at DSB tog piger ind som lokofører,jeg var stadigvæk på barselsorlov og havde en udd bag mig som maskinarbejder,jeg havde før hørt om jobbet som lokofører,syntes det lød rigtig spændende og jeg elskede udfordringer. Jeg tog til prøve i Århus. Efter mange test ,der tog en hel dag,fik jeg at vide jeg var ansat,som tjenestemand fra D. 1 – 11- 91.Jeg var så stolt,min kære farmor var den første jeg ringede til og hun var så stolt af mig,begge mine forældre, syntes da også det lød godt.

Ingen af dem kom dog aldrig med mig ud og køre,hver gang jeg bestod en prøve og fik kørelicens til ny type tog,trak de bare på skulderen og sagde ,det er da godt for dig.
 
(jeg kan huske at det var jeg lidt ked af,for jeg var så stolt over min titel : LOKOMOTIVFØRER!)

i 93 fik jeg mit nr. 2 barn,havde i forvejen en søn på 3 år. Var lidt træt af jeg skulle hjem og gå,for jeg elskede mit job,og nu havde jeg stået på venteliste i lang tid for at få IC3,,men det måtte lige vente,.

nåede dog at blive uddannet i det og fik køre licensen til togtypen MF,men nåede ikke noget rutine, inden jeg skulle hjem på orlov.

Kørte meget godstog, og var tit alene ude i natten på store godstog,hvis der opstod problemer, måtte man klare sig selv , man var helt alene,og opstod der noget var det med at få toget til at rykke sig,for de andre tog kunne jo ikke bare ”overhale” jeg havde alle bøger med ,nogle skulle vi have med,det

sagde de sikkerheds mæssige regler,men at jeg slæbte så meget med at min taske vejede 15 kg,at have alt med var nok ikke  nødvendigt.Men der var så meget teknik at holde styr på,så jeg turde ikke andet.

Alt det tog jeg som udfordringer,jeg var stolt, og følte mig da også som en general ,der fik flere og flere medaljer for den flid jeg udøvede. Når der skete tæt på, påkørelser, tog jeg det i stiv arm,hvis de spurgte om jeg ville snakke om det,sagde jeg at det var jeg da over. Jeg vil ikke remse alt op her,men kan sige jeg har 14 sager til at ligge inde ved arbejdsskadestyrelen nu,og udover dem var det flere jeg aldrig fik registeret...

Jeg var jo sej!
det kunne jeg sagtens klare. Børn der lå nede og trillede rundt på sporet,folk der lige nåede over inden jeg kom buldrende. Kollegaers oplevelser,der blev drøftet på stuen,jo jo jeg var en af "gutterne". Og jeg nød det i fulde drag,jeg følte mig hjemme og elskede mit job
.

Desværre gik det ikke så godt på hjemme fronten( jeg var gift med mit job) jeg var jo meget på job og på alle tider af døgnet,tror det påvirkede ham der hjemme, Og der kom også andre ting,jeg ikke lige vil komme nærmere ind på her. Men efter en tid ,valgte jeg at søge en lejelighed og blev alene med mine 2 børn,da de var 2 og 5 år, og det blev en rigtig svær tid. Jeg kunne ikke passe mit job og fik en depression og kom af skinnerne,fordi jeg var ustabil,gik selv til min chef og meldte fra.