Ny titel Førtidpensionist.


Jeg var begyndt at have energi igen,få lidt kontrol på min mentale tilstand.Havde fået lavet en masse ved hjemmet og ryddet op. Så det var en rar følelse i kroppen,da jeg lagde sidste hånd på min stue,og samtidigt fik et brev om jeg pr.1 september 2011 var førtids pensionist.

Den var lidt hård at vænne sig til,følte mig lige pludselig som et gammelt menneske der bare havde sagt farvel til samfundet,men efter et par dage,som gik med at få orden i alle papirer,begyndte jeg lige så stille at vænne mig til tanken.
 Brugte mit efterlønsbidrag til en ny terrasse,og havde den glæde, at have besøg af min genfundne sted lillebror ,hans kæreste og hendes søn til den sidste sensommer weekend med 20 -24 grader på den ny terrasse ,med grill og latter langt hen på aften.
Jeg var glad igen.


Så var der Smokie koncert,og med min fornyet energi ville jeg af sted,fik 2 fribilletter,så veninden og jeg aftalte at tage af sted.Vi var sammen med 4 andre glade piger,hvor det viste sig jeg havde gået på samme  skole med den ene.
Det Var en rigtig hyggelig aften,med god musik og glade mennesker,godt nok havde jeg lige ugen før fået et hold i ryggen,men med lidt Shots og øl,glemte jeg da smerterne.
Næste dag var jeg mega syg,men på en sjov og menneskelig måde,min veninde måtte køre mig hjem i min bil og jeg kunne ikke køre hende hjem igen,så hun havde den et par dage. Vi grinede noget af det,og lavede sjov,og jeg var lidt pinlig berørt ,men det var jo bare fulde syge.Tror nu også at kroppen reageret så voldsomt fordi jeg ignorerede mine ryg smerte.Men skidt pyt! Jeg levede den aften og havde det sjovt.

Den aften snakkede vi om frivilligt arbejde,3 af de andre piger lavede meget af den slags,jeg sagde at det ville jeg også,bare for at komme ud og få lidt "small talk"Og allerede weekenden ,efter,blev jeg spurgt om jeg ville hjælpe til ved Byens fodboldholds hjemme kamp.
Det var så livsbekræftende at være midt i det inferno af tilskuere og liv,fandt dog ud af at jeg ikke skulle være  hvor der er røg, grillen var jeg ikke glad for,men jeg fik tjansen at stå ved sodavand og fylde op.

Sikke en energi jeg fik efter de gode oplevelser jeg havde haft,følte at med min FTP havde jeg nu livet foran mig,kunne nu gøre hvad jeg ville,og havde det rigtig godt med det.
Min veninde og jeg havde bestilt en lille ferie til København og jeg var så glad for at min søn med autisme også ville med,han er ellers ikke til at drive nogen steder hen ,uden for sine trygge rammer,og så lider han af mange fobier.Jeg glædede mig det skulle nok blive en god tur.

Torsdag inden vores 4 dages tur til KBH,blev min veninde og jeg enig om at vi vil tage børnene med til Viborg badeland. Vi ville hver især pakke en lille madkurv ,hun har ikke bil og vi kunne kunvære 5 i min,så jeg ville hente hendes søn,og hun ville tage bussen med sin datter og så mødes i Viborg badeland.

Mine drenge og jeg tog glade af sted kl 10.00 torsdag D.20 Oktober.Men glæden varede kort.

I et lysregulerings kryds skulle vi lige ud,midt i min snak med drengene blev vi torpederet af en bil der kørte ind i siden af os......jeg husker jeg tænkte NEJ NEJ NEJ,hvad sker der,i slowmotion fulgte jeg bare med rattet rundt ,rundt ,rundt,min ene dreng græd ,og den anden råbte ..MOR MOR ,har du kørt over for rødt?

Så blev der stille,og lige pludselig var der en masse mennesker omkring bilen,jeg sad fast ved dør og airbags,hørte en sagde vi skulle ud,fordi det lugtede af røg,men det var heldigvis bare fordi airbags var udløst.

jeg sikrede mig at drengene var ok,og kunne så mærke at jeg var meget svimmel.Men der blev taget godt hånd om os,vi blev hente af en ambulance og var på skadestuen et stykke tid.
Der var heldigvis ikke sket noget,så jeg ventede med at informere min anden søn og datter om det,til vi var hjemme igen.

De næste dage hørte jeg i søvne ordene...PYHA godt der IKKE SKETE noget .....gentage sig igen og igen.Jeg fik fokus væk fra det,ved at vi tog til København. Vi havde en rigtig god tur,jeg havde kun kraftig hovedpine en gang ,hvor jeg blev nød til at sove. Vi brugte en masse penge,og flere end der var på kontoen,men jeg tænkte på at ,det kunne lige så godt være at vi/jeg ikke havde været til mere, så det var godt at mærke man var i live og så lad leve fuldt ud.

Jeg var overbevist om at jeg havde taklet det hele ved at tage til København,og var godt tilfreds.Bilen var total skadet,og igen gentog sætningen sig i mit hove de.DER SKETE JO IKKE NOGET,der skete jo ikke noget. Så det mente jeg også jeg skulle forholde mig til. Da jeg så pev lidt over at bilen ikke stod til at rede,vidste jeg nu ikke lige,det var en reaktion på ulykken.

Jeg gik i forvejen til Kiropraktor,han kunne se at nu var der lige kommet mere ovenpå den" gamle " skade. så der skulle lige trykkes og rykkes lidt mere.Men hold da op jeg fik det skidt,efter 2 gange har min egen læge sagt stop.Jeg har vidst en forstuvning i nakken.

.Har de sidste dage /uge haft det ganske forfærdeligt, med smerte ja,men det værste har været en vild kvalme og svimmelhed.Det har været så galt at da jeg fik min nye bil,kunne jeg lugte røg ,og flippede næsten hysterisk udover det ,var selv flov over det,men jeg ved nu ,at´jeg ikke kan tåle lugte .
Bil handler er rigtig imødekommende,han giver mig en damp rens af bilen ;0)
Noget har tricket  inde i min underbevidsthed.........øv den dumme PTSD igen.

I denne weekend fik jeg et sammen brud,heldigvis var min gode veninde der
,vi fik snakket lidt,har også snakket med læge,psykolog og andre behandler,så faldt lidt ned igen.

Nu skal jeg undersøges ,det tager jeg med,men den her svimmelhed og kvalme,kunne jeg godt være foruden !


Gode nyheder

Skal 2 uger på et behandlingsted for både det fysiske og psykiske,glæder mig helt vildt.Tror på at alt alligevelbliver godt,er taknemlig for at jeg har nogle dejlige mennesker omkring mig,og at jeg har lært at række hånden ud når det hele brænder på.
Har erkendt at det nytter ikke at holde det for sig selv,når det gøre

ONDT!

Husk at være god ved dig selv,hvor tit høre jeg ikke det,,men glemmer det!